Teamet

Det bliver ofte overset, men det er et faktum, at det betyder alverden for det digitale projekt, at det er godt forankret i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at du og dine medarbejdere har andel i arbejdet med udviklingen af virksomhedens digitale strategi. Og det betyder også, at det er vigtigt I får den nødvendige uddannelse og undervisning for at kunne drive digitaliseringen i dagligdagen.

Min rolle

Som strategisk partner er min rolle både at rådgive, drive design og udvikling samt sikre, at arbejdet bliver udført ordentligt. Så behøver I ikke at skulle forholde jer til flere samarbejdspartnere, men kan lade det gå igennem mig.

Jeg er vant til at tale på alle niveauer i en virksomhed, og samtidig har jeg gennem arbejdet med både store og små virksomheder god indsigt og forståelse for mange forskellige typer virksomheder, organisationer og kulturer. Det betyder, at jeg kan møde jer, der hvor I er!

Jeg er ikke alene

Jeg har ikke længere ansatte. Istedet arbejder jeg med et netværk af folk, der varierer afhængig af behovene i det enkelte projekt. Det betyder, at jeg kan sammensætte det team, der er behov for, uden at skulle håndtere ubrugte ressourcer.

Jeg arbejder også gerne sammen med andre konsulenter og bureauer. Har du således allerede gang i et projekt, går jeg også gerne ind i det for kortere eller længere tid, hvis du har brug for en frisk vinkel eller blot en vurdering eller råd udefra.