Om mig

Jeg ønsker at bruge min viden og erfaring til at hjælpe dig med at få mest mulig succes med det digitale, og som din rådgiver er min loyalitet udelukkende hos dig og din virksomhed.

Mikael2014-300x200
Mikael Tosti

Som din rådgiver og strategiske partner har jeg altså ikke en løsning i baghånden, som skal sælges til dig. Når du arbejder sammen med mig, kan du være sikker på, at du arbejder sammen med én, der sidder på din side af bordet. Om stort såvel som om småt.

Mere end 16 år

Jeg kombinerer min årelange faglige baggrund og erfaring som digital designer, udvikler, arkitekt og projektleder med en Ph.D. i digitalisering for at hjælpe dig og din virksomhed til at opnå den viden, rammen og ressourcerne, der skal til for at træffe gode beslutninger for jeres digitale strategi, forretningsmodel, processer og udtryk. Og få dem udført.

Mere end 16 års hands-on-erfaring med digital strategi, design og programmering betyder, at jeg kan prioritere og skære ind til benet for at skabe optimal balance og sammenhæng imellem brugeroplevelsen, udtryk, teknik – og din økonomi.

Mange kulturer

I kraft af mit arbejde med mange forskellige typer virksomheder, organisationer og projekter har jeg erfaring fra mange kulturer og god indsigt og indføling i andres organisatoriske struktur og forretningsmæssige situation, hvilket ikke mindst kommer mig til gode i forståelsen af kundernes potentiale på de digitale platforme.

Min Ph.D. i digitalisering har fokus på netop de forandringer det digitale fører med sig.

Undervejs har jeg haft flere ansatte. Ligeledes har jeg selv i perioder haft ansættelse i andre virksomheder samt arbejdet i Mexico, Peru, Polen og Frankrig.

Jeg har også undervist og vejledt i webudvikling, innovation og kreativitet på Aalborg Universitet. Endelig har jeg som arkitekt og komponist deltaget i og ledet en lang række kunstneriske projekter, modtaget en del legater, udgivet en række plader samt publiceret flere artikler.